Tag på udflugt til Refshaleøen og mød lokale landmænd og småproducenter.
Grønt Marked er et nyt månedligt madmarked, hvor du kan købe nogle af de bedste fødevarer i Danmark direkte fra producenten. I anledning af Madland afholder vi en række workshops og paneldebatter med gode råvarer og bæredygtighed i centrum. Du kan lære at filetere en fisk og gro svampe derhjemme og blive klogere på bæredygtige indkøbsvaner og producenternes perspektiver på bæredygtighed, kooperativ og cirkulær produktion.