Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • This event has passed.

Grumset, Surt og Sjasket med danske vin- og ciderproducenter

6. september

Grumset, Surt og Sjasket er en minifestival hos Vin de Table, hvor vi fejrer de små skæve danske vin- og ciderproducenter og deres fantastiske produkter. Navnet hentyder til folks fordomme om dansk vin og cider, det som vi andre flatterende vil beskrive som “Ufiltreret, friskt og saftigt”! Du kommer til at smage superspændende vine fra Vejrhøj og Drudgaard, samt energiske og vilde cidere fra Æblerov, Langstedgaard og Nagelsbjerg Vin, og det vil være muligt at købe deres herlige produkter med hjem til en favorabel pris på dagen.

Dansk vin og cider har udviklet sig meget de seneste år, og det er blevet hverdag, at nogle af landets toprestauranter serverer dansk vin og cider med den største selvfølgelighed som lignende produkter fra de mere sydligt beliggende producenter. Det er kort og godt fordi at kvaliteten har taget et ordentligt hop opad. Af og til udtrykker de et terroir, andre gange er det drue- eller æblesorten der taler højest, og endelig er det af og til produktionsmetoder der skinner igennem. Dansk vin og cider, når det er allerbedst, har det tilfælles at de smagsmæssigt har både balance og kompleksitet.

Arrangementet foregår af to sessions: kl. 12.00 - 13.30 og kl. 14.00-15.30.

Detaljer

Dato:
6. september
Begivenhed Kategori:

Sted

Vin De Table
Frederikssundsvej 33
København NV, 2400 Danmark

Arrangører

Vin De Table
Æblerov