Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • This event has passed.

Høstfest på Højskolen

26. september kl. 13:00 - 22:00

Lørdag d. 26. september inviterer Jyderup Højskole til et åbent folkemøde om den svære grønne omstilling af det danske landbrug. Landbrug har altid været en bærende del af den danske folkesjæl – men hvordan kan dette ædle erhverv omstille sig til fremtidens behov? Lokale landmænd, politikere, eksperter og ildsjæle deler deres erfaringer og visioner for fremtidens landbrug – med udgangspunkt i helt nære problemstillinger fra Holbæk og Kalundborg.

Dagen afsluttes med en høstfest med middag lavet på lokale råvarer leveret af lokale grøntsagsproducenter og et skønt høstbal, hvor Habadekuk – et af Danmarks førende folkbands – der med hårdtslående horn, heftig violin og medrivende rytmer giver et nyt liv til gamle spillemandsmelodier og sætter gang i dansegulvet. Alle er velkomne til at deltage. Vi glæder os til at se dig.

Hele arrangementet er gratis og åbent for alle. Men aftenens høstfest og høstbal kræver tilmelding senest 21. september kl. 12.00. 

 

.

Foreløbigt program
(med forbehold for ændringer)

.
13.00-18.00: Folkemøde

Velkomst
Ved forstander Poul-Henrik Jensen og borgmester i Holbæk Kommune Christina Krzyrosiak Hansen

Høstmarked
Salg af grønt fra lokale gårde, samt fra højskole-elevernes egen produktion af most, marmelade, tekstiler med mere.

Debat om grøn omstilling af landbruget

Vidnesbyrd fra det lille jordbrug
Højskoleelever, der har været i praktik på lokale jordbrug som del af linjefaget "Det Lille Jordbrug", fortæller om deres erfaringer.

Spirer af fremtidens landbrug
Debat med forskellige bønder, der arbejder med grøn omstilling.

En vandrende samtalesalon-stafet i det fri
Forskellige mærkater (fundet i naturen!)  som udgangspunkt for forskellige samtaler – om landbo-kultur, landskaber, vild natur og lokalt liv.

.

18.00-22.00  HØSTFEST - Gratis, men forudsætter tilmelding.

Festmiddag lavet på lokale råvarer

Skåltale om fremtidens landbrug
Med økoformidler Trine Krebs.

Høstbal med Habedekuk
Folkbandet Habadekuk sætter gang i dansegulvet!

Detaljer

Dato:
26. september
Time:
13:00 - 22:00
Begivenhed Categories:
,

Sted

Jyderup Højskole
Sølystvej 2
Jyderup, 4450 Danmark

Arrangør

Jyderup Højskole
Website:
https://www.jyderuphojskole.dk/