Madlands 6 spor

Madlands mange aktiviteter og begivenheder er fordelt på 6 tematiske spor, som gør det nemt at finde ud af, hvad du kan opleve på festivalen.

 

Mad:samtalen 

Rummer samtaler og debat med fokus på at gentænke Danmark som madland under emner som iværksætteri, land- og jordbrug, klima, cirkulær økonomi, madspild mm.

Mad:skolen

Byder på begivenheder, der vil maddanne og skabe interesse for råvarer og madlavning gennem køkkenskoler, workshops, smagninger og andre lærerige aktiviteter.

Mad:byen

Inviterer til events på byens spisesteder, restauranter, barer og beværtninger med fokus på at fremme en både social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig kultur på de steder, vi spiser og drikker ude.

Mad:hjemmet

Kom med til fællesspisninger, social madlavning, madskoler og meget mere - Mad:hjemmet rummer events, der vil inspirere folk til at gå i køkkenerne derhjemme og dyrke det at spise sammen.

Mad:landet

Inviterer dig ud af byen til gårdbesøg, høstmiddage, markhjælp og meget mere, hvor du kan møde og lære af de landmænd, jordbrugere og producenter, der forsyner os.

Mad:havet

Byder på events, der sker i og omkring havet, for at give større interesse og mod på havets uopdagede ressourcer - fra fisketure og tanghøst til fiskeauktioner og meget mere.