Hvem tager del?

Vi er stolte af, at have samlet et kor af inspirerende stemmer, der ønsker en bæredygtig forandring af madsystemerne i Danmark, og som kan motivere til handling i det danske madland. Mød dem på festivalen.

Mød dem på Madland

Irma

Irma er Danmarks ældste dagligvarekæde. Faktisk det næstældste supermarked i Europa. Den første butik så dagens lys i 1886. Lige fra begyndelsen har Irma stået for madglæde, kvalitet og ansvarlighed. Med en mission om at hjemstedet for den gode smag og de bedste råvarer, har Irma et bredt sortiment af lokale varer og bæredygtige kvalitetsprodukter.

Staldkøkkenet

I Københavns Grå Kødby ved siden af madinnovationshuset CPH Food Space ligger Staldkøkkenet. Et transparent rum for madudvikling, som huser aktiviteter, der arbejder for at skabe en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig madkultur. Staldkøkkenet samler modige folk, der er nysgerrige, stiller spørgsmål og deler begejstring for bæredygtig madkultursudvikling og danner dermed rammen for et nyt vidensproducerende fællesskab.

Havhøst

Havhøst er en sammenslutning af maritime nyttehaver, NGO’er, skoler, virksomheder og ganske almindelige mennesker, der deler en kærlighed til det store blå, og som ønsker at fremme en bæredygtig udvikling ved at bringe mennesker tættere på de 70% af jordens overflade, der er dækket af hav. Havhøst kultiverer, høster og spiser af havets ressourcer uden at naturen lider overlast.

Kitchen Collective

Kitchen Collective er et delekøkken og fungerer som en praktisk kulinarisk rugekasse, hvor gastronomiske idéer kan afprøves, udvikles og produceres. Kitchen Collective hjælper iværksættere i gang med deres madeventyr ved at tilbyde produktionsfaciliteter, eventlokaler og et netværk af ligesindede iværksættere. Kitchen Collective har til huse i Staldkøkkenet.

Seerupgaard

Seerupgaard er et økologisk gartneri på Amager. Her produceres grøntsager, krydderurter og honning til private, fødevarefællesskaber og restauranter i lokalområdet. Det er Neel og Marc Seerup Hansen, der står bag den nybyggede Seerupgaard. Jorden er en udstykning fra Fælledgård lidt længere henne ad vejen, hvor Neels far dyrker grøntsager.

Æblerov

Æblerov et økologisk cideri, som har til huse i Grønttorvets gamle frugthaller i Valby. Her producerede de økologisk æblecider. Deres cidere kan købes i diverse barer og specialbutikker, og opleves på en række spisesteder, heriblandt noma og Michelin-restauranterne Kadeau og Geranium.

Folkets Madhus

Folkets Madhus kæmper for at få den sunde fornuft tilbage i køkkenet. Den, der sikrer, at man genbruger rester til næste måltid. Den, der ikke spiser importerede varer, når man har lokale danske i sæson. Den, der spiser mindre, men bedre kød. Folkets Madhus laver kvalitets-slagterprodukter og afholder fællesspisninger, med en mission om at sprede viden om og glæde ved maden og måltidet.

Mejeriforeningens Ost & ko

Mejeriforeningens ostekulturkampagne Ost & ko er sat i verden for at stimulere den gode danske ostekultur, skærpe osteinteressen og opfordre til endnu større smagsmæssig eventyrlyst. 2020 er Ost & kos 6. kampagneår med inspirerende og lærerige aktiviteter for mejeri- og madprofessionelle, gastronomiske formidlere og osteelskende forbrugere.

Jalm&B

JALM&B er et københavnsk bageri med et udvalg af brød og kager, bagt med lokalt, økologisk mel. De laver surdejsbrød med en saftig krumme og en dybde, der kun opnås når dejen får lov at udvikle sig ved langtidshævning, rugbrød med en mørk smag af ristede korn, et wienerbrød bagt på rigtig smør og friske hjemmelavede kompotter - og kager med ægte vanilje og chokolade.

FoodSHIFT 2030

FoodSHIFT 2030 er et ambitiøst forandringsprojekt, der søger at transformere det europæiske madsystem i en mere bæredygtig, cirkulær, demokratisk og plantebaseret retning. FoodSHIFT 2030 samler nøglepersoner fra hele Europa i en fælles indsats for et bedre madsystem gennem workshops, udvikling og vidensdeling, for at sikre opfyldelsen af FN’s verdensmål inden 2030.

SAITO CPH

SAITO CPH er et ambitiøst og bæredygtigt madunivers, der kombinerer japanske traditioner og danske råvarer. SAITO er en del af Kitchen Collective og er til dagligt at finde i Staldkøkkenet hvor SAITO især arbejder meget med det danske tang. SAITO kan opleves som madlavningskursus, catering, middag i privaten og til popups.

Koalition

Koalition rådgiver og forbinder organisationer, der vil gro sammen med det omgivende samfund mod kulturel og bæredygtig udvikling og med mad som omdrejningspunkt. Koalition arbejder med pr, kommunikation og projektudvikling specialiseret i gastronomi, mad og madkultur.

Il Fornaio

Il Fornaio er kompromisløst italiensk brødhåndværk. Surdejen er kernen i det økologisk slow food bageri på Amager i København. Her bages de håndlavede surdejsbrød med respekt og passion for håndværket og arbejdet med de økologiske råvarer.

Godis Grønt

På en mark i Lejre, står der bed for bed rækker med de fineste danske økologisk dyrkede grøntsager. De er dyrket af Frederik og Christina, der foruden det økologiske gartneri også laver gastronomiske arrangementer for at dele ud af begejstringen for råvarene og viden om vejen fra jord til bord.

Grønt Marked

Grønt Marked er forening bag Københavns nye bæredygtige og sæsonbaserede madmarked, hvor passionerede småproducenter kan sælge deres vare. Grønt Marked giver byboerne adgang til lokale, friske og bæredygtige råvarer, og skaber forbindelse mellem jord, sæson, producent, forbruger, land og by.

 

Politiken MAD

Politiken MAD er et madunivers, der inspirerer og guider dig til grøn, nem, sund og klimavenlig mad med opskrifter fra landets bedste madskribenter, ny viden om grøntsager og artikler om alt fra de nyeste madtrends til interview med kokke, der rykker på den grønne bølge. Politiken MAD er mediepartner på Madland.

 

Jernbjerggaard Økologiske Landbrugsskole

Jernbjerggaard er en økologisk landbrugsskole. På Jernbjerggaard er der højt til himmelen og god plads til at udforske. Der er spændende undervisning i skønne omgivelser inden for fagene landbrug, anlægsgartneri og struktør.

 

Frugtformidlingen

Frugtformidlingen er et landsdækkende korps af formidlere, som spreder viden og glæde om mad, måltider og råvarer. Frugtformidlingen møder børn, voksne og køkkenprofessionelle i øjenhøjde, og formidler budskaber om mad på en kreativ og involverende måde - så det bliver husket.

Peter Larsen Kaffe

Peter Larsen Kaffe, grundlagt i 1902, er en moderne kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering, specialbutikker, online og tilstedeværelse på festivaler og events. Gennem initiativet The Circular Coffee Community, vil Peter Larsen Kaffe skubbe hele kaffebranchen i en mere bæredygtig retning. Målet er at gøre kaffeproduktionen cirkulær, så samtlige ressourcer og materialer bliver udnyttet optimalt.

Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening udvikler og udbreder økologien i alle led i kæden fra jord til bord. I samarbejde med økologiske landmænd, virksomheder, forbrugere og professionelle køkkener driver de den bæredygtige omstilling af samfundet frem. Økologisk Landsforening er især kendt for det røde Ø-mærke, der i år kan fejre 30-års jubilæum.